Om Os

Om Os

Om Os

Den kombinerede ungdomsuddannelse er en uddannelse, der styrker eleverne fagligt og personligt, så de får kendskab til at være på en arbejdsplads - eller hvad der skal til for at tage mere uddannelse.

Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) er en uddannelse, der henvender sig til elever, der er færdige med 9. eller 10. klasse, men som ikke har forudsætninger for at begynde på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Eleverne uddanner sig inden for et erhvervstema og får bevis på, at de efter endt uddannelse er erhvervsassistent. Uddannelsen varer maks 2 år.

KUU kan tages i egen kommune

Den kombinerede ungdomsuddannelse kan tages i den kommune, hvor eleven bor, og i de kommuner, der samarbejder med elevens kommune.

Elevens UU-vejleder skal henvise eleven til uddannelsen. Hvis eleven bor i kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Morsø, Læsø eller Thisted, er det KUU Nordjylland (KUUNO), der udbyder uddannelsen.

KUU Nordjylland tilbyder uddannelser inden for fire erhvervstemaer:

  • Handel og service
  • Det blå Danmark
  • Pædagogik og sundhed
  • Turisme, kultur og fritid

Erhvervstræning i uddannelsen

Eleverne skal i løbet af deres uddannelse lære, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. 

Har du lyst til at være forbillede/rollemodel for et ungt menneske, hører vi gerne fra dig.

Vi kan hjælpe med at besvare spørgsmål som:

  • Hvordan bliver man erhvervstrænings-virksomhed?
  • Hvad får virksomheden ud af at være erhvervstrænings-virksomhed?
  • Hvilke krav er der til eleverne?
  • Hvad vil det sige at have en elev i erhvervstræning
  • Etc.

Kvalitet og ordensregler for KUUNO Nordjylland

Læs kvalitetsmanualen for Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU Nordjylland)

Ordensregler

KONTAKT / INFO

KONTAKT / INFO

Kronborgvej 119
7700 Thisted
Tlf. nr.: 99 19 19 19
info@kuuno.dk

Din vej ind

Har du brug for hjælp til at finde din vej ind på den kombinerede ungdomsuddannelse? Her finder du info om, hvilke erhvervstemaer der findes i dit nærområde.

Find en skole nær dig

For virksomheder

Har I tid, lyst og overskud til at hjælpe et ungt menneske med at finde den rette "erhvervshylde", få de rette kompetencer og opleve succes, der giver mod på mere?

Læs mere